Brød
Smør-birkes
Ingredienser: (ca. 14 stk.) 50 g gær 1 ½ dl kold mælk 1 tsk salt 1 tsk sukker 1 æg ca. 275-300 g mel Til indrulning: 125 g smør Æggestrygelse og birkes |
Fremgangsmåde Gæren plukkes ud i små stykker i en skål og røres ud med den kolde mælk. Heri blandes det sammenpiskede æg, salt og sukker og til sidst melet, der drysses i lidt ad gangen. Dejen røres sammen, æltes ude på bordet til en jævn ensartet dej, der stilles på et køligt sted i 30 min. Så æltes dejen om, rulles derpå ud til en firkantet plade med lige kanter. Smørret rives til tynde flager og lægges på halvdelen af dejen, den anden halvdel lægges over, og dejen foldes sammen som en serviet, der lægges koldt i 10-15 min. Rulles atter ud til en firkant, der igen foldes som en serviet, lægges koldt. 15 min. Derefter rulles dejen ud igen, sidste gang til en aflang plade, der på den lange led foldes sammen i tre lag. Dejen skæres nu ud til 14 stykker, der hver er ca. 8 cm brede, og de hæver på et lidt køligt sted på en smurt plade i 10-12 min. Pensles med æg og drysses med birkes og bager på nederste rille ved 225?C. i 10 min. Brødene er fine at fryse bagte og skal blot lunes. Ubagte kan de tø op på 10 min. og derefter bages |
Sidst Uploadet: Saturday March 16 2024 10:37:21 Sidst Redigeret: 15-3-2024 |