Desserter
Hasselnøddeskal med fyld
Ingredienser: Sprøde hasselnøddeskaller: 300 g hvedemel, 150 g stuetempereret smør, 100 g flormelis, 1 stort æg, 1/2 vanillestang (brug kun kornene), 150 g finthakkede hasselnøddekerner Hvid citroncreme: 4 dl piskefløde, 1/2 vanillestang, 1 citron, 300 g god hvid chokolade, 4 blade husblas Citronsirup: 100 g sukker, 1 dl koldt vand, 1 citron (saft og skal), Glaskaramel: ca. 400 g flormelis |
Fremgangsmåde Hasselnøddeskaller: Alle ingredienser æltes sammen til en ensartet dej. Dejen hviler i køleskab i 1/2 time, inden den rulles ud. Dejen rulles tyndt ud med lidt hvedemel. Til sidst drysses nødderne på dejen - disse presses ned i den færdigudrullede dej. Dejen stikkes ud i runde former (ca. 8 cm i diameter). 6-8 forme (diameter 5 cm) fores med den tyndt udrullede mørdej (det er vigtigt ikke at fedte formene). Bages ved 180 grader, til de er gyldne, hvorefter de afkøles. Hvid citroncreme: Husblasen udblødes i 1 liter koldt vand minimum 15 minutter. Piskefløde, vanillekorn og den tomme vanillestang koges op og tages af varmen. Den hvide chokolade hakkes fint og kommes i den stadig varme fløde. Rør godt og tilsæt nu den udblødte og vredne husblas. Passer gennem en sigte. Tilsæt til sidst saft og skal fra citronen. Cremen afkøles i køleskab i minimum to timer. Den helt kolde creme piskes luftig med en håndmixer og er nu klar til brug. Den luftige creme sprøjtes som toppe i de afkølede sprøde nøddeskaller. Citronsirup: Alle ingredienserne koges op og skummes af undervejs. Afkøles. Glaskaramel: Flormelis smeltes i en gryde og anvendes straks. Små klatter af nylavet smeltet karamel stryges straks og helt fladt ud til tynde ovaler på bagepapir afkøles og sættes på som pynt, inden desserterne anrettes. |
Sidst Uploadet: Friday March 15 2024 16:51:16 Sidst Redigeret: 4-2-2021 |