Desserter


Chokoladetærte til is




Ingredienser:
(Nok til 2 tærter a ca. 25 cm i diameter)

Mørdej:
120 g blødt smør,
60 g flor­melis,
60 g mandelmel ( mandler hakket meget fint),
1 æg,
60 g hvede­mel,
175 g hvedemel,
lidt groft salt

Chokoladefyld:
210 g god mørk chokolade 66 %,
2 æg,
1,5 dl sødmælk,
2 dl creme fraiche 18 %,
1/2 stang god vanille,
fint­revet skal af 1 usprøjtet appelsin

vanilje is og mangosirup


Fremgangsmåde
Dej: Bland smør, flormelis, mandelmel, æg og 60 g hvedemel.
Pas på ikke at piske blandingen.
Tilsæt 175 g hvede­mel og salt, når den første blanding er homogen.
Bland tingene hurtigt, men grundigt sammen.

Rul dejen ud i 2,5 mm tykkelse. Beklæd en tærteform med dejen.
Lad tærte­bunden hvile 30 minutter i køleskab.

Bag tærtebundene ved 160 grader, indtil de er gyldne.

Fyld: Chokoladen hakkes fint og kommes i en stor skål.
Æggene piskes sammen.
Mælk og creme fraiche bringes op til kogepunktet med den flækkede vanille­stang og appelsinskal.
Pisk forsigtigt og lidt ad gangen den varme mælkeblanding ned i æggene.
Sigt cremen, som - imens den er varm - hældes lidt ad gangen over chokoladen.

Chokoladecremen fyldes i tærteformen og tærten stilles ind i ovnen, som luk­kes hurtigt,
og ovnen slukkes samtidig. Derved bager chokoladecremen, indtil ovnen er afkølet.
Dette tager cirka en time.

Når chokoladecremen er fast og fjedrende, tages tærten ud og afkøles på en rist.
Kok: Morten Heiberg




Sidst Uploadet:
Friday March 15 2024 16:51:17

Sidst Redigeret:
4-2-2021



239