Pålæg


Rullepølse




Ingredienser:
1 Svineslag på ca. 2 kg.
2 spsk. salt
3/4 spsk. sukker pr. kg. kød
Bomulds - eller kødtråd
Samt PVC - fri plastfolie

Et svineslag vejer 2-2.5 kg., men det svinder en del under tilskæring og kogning, så pølsens vægt bliver på godt 1 kg.

Krydderblanding:
1½ tsk. stødt peber
1 tsk. allehånde
1 lille finthakket løg

Fremgangsmåde
Skær slaget til så det danner en pæn firkant og er ensartet tykt. Bland salt og sukker, gnid det på kødet og stil det i
køleskabet til næste dag.
Bland peber og allehånde og drys det på slagets kødside sammen med hakket løg. Rul slaget sammen som en roulade, så tykkelsen
bliver så ensartet som muligt.
Sy rullepølsen sammen med bomuldssnor. Rul pølsen stramt ind i en god kvalitets plastfolie, der ikke indeholder PVC.
Pølsen får en kraftigere smag, fordi den således "koges" i egen væde. Snør pølsen med bomuldssnor, så der er ca. 2 cm. mellem hver snoning.
Læg pølsen i en gryde med vand så det dækker, og kog den ved svag varme under låg i ca. 2 timer.
Tag den op og lad den hvile ½ time, inden den kommes i rullepølsepresse. Presset må ikke være hårdt, mens pølsen er
varm men øges når den er afkølet

Presses i ca. 24 timer (i køleskab)




Sidst Uploadet:
Saturday March 16 2024 08:38:05

Sidst Redigeret:
4-2-2021



231